Design, proces & visuel kommunikation
Jeg er 36 år og i gang med min uddannelse som multimediedesigner. Jeg brænder især for visuel storytelling, gode tekster og at skabe indhold til digitale platforme. Gennem uddannelsen arbejder jeg på at blive endnu bedre til at forme budskaber, så de giver mening og rammer de rigtige mennesker – uanset om det gælder opslag til SoMe, velskrevne tekster, visuel identitet eller video.
Jeg er typen der har det bedst, når der er gang i projekter. Jeg har masser af energi og trives lige godt med et højt tempo som med fordybelse. Jeg bor i Odense med min mand i et rækkehus, hvor vi konstant gentænker pladsen for at gøre drømmen om 'jord til bord' mulig på få kvadratmeter. Jeg elsker at optimere og tænke kreativt for at få det bedste ud af de rammer jeg har. Min hverdag er fyldt med aktiviteter hvad enten det er på landevejscyklen, på badmintonbanen eller på en lang gåtur i naturen. Balancen finder jeg i roen med en god bog. Med 14 års erfaring fra butiksverdenen i bagagen er jeg jordnær, vant til at tage ansvar og god til at holde overblikket, når der skal skabes struktur i hverdagen.
Min Content- og Designproces
Målgruppe & Strategi
Research af målgruppe, fastlæggelse af Tone of Voice, vinkling af budskab og udarbejdelse af indholdsplan.
Produktion & Kreativitet
Udarbejdelse af tekst (copywriting), fotografering, videoredigering, grafik og visuel opsætning til digitale platforme.
Test & Optimering
A/B-testing af overskrifter/visuelle elementer, modtagerrespons og evaluering i forhold til målsætningen.
Udvalgte Cases & Indhold
Det grafiske felt giver mig plads til at udforske min nysgerrighed, hvorimod jeg med kameraet i naturen søger det helt særlige øjeblik, der sætter sig fast til evig tid. Jeg holder meget af udtrykket "et billede siger mere end tusind ord" for inden man når at fortælle historien bag motivet, har billedet allerede brugt dem alle. Sideløbende har jeg kastet mig over video som et nyt, spændende felt, der lader mig fortælle historier på helt nye måder.
Grafisk kort-design
Min proces & tanker
Designet er udarbejdet i Adobe Illustrator med et ønske om at skabe et nærværende og stemningsfuldt dansk bryllupstelegram.
Ideen startede med research af klassiske bryllupsbiler. Valget faldt på den ikoniske VW Bobbel, da den er genkendelig og vækker varme associationer. I stedet for det klassiske amerikanske udtryk med "Just Married" eller "Mr. & Mrs.", ønskede jeg at fastholde det danske sprog for at give telegrammet en mere afslappet og personlig tone. Bilen er bevidst tom for mennesker, så modtagerne ikke skal forholde sig til bestemte figurer. I stedet er bilen fyldt til randen med gaver som et symbol på fejringen og følelsen af at blive beriget på sin store dag. Bilen kører mod en solnedgang for at opbygge en hyggelig atmosfære og understrege ønsket om, at den fantastiske dag aldrig må ende. Farvevalget understøtter stemningen gennem afdæmpede pastelnuancer, mens gaverne har fået mere mættede farver for at skabe blikfang og fremhæve festligheden.
Fotografering
Min proces & tanker
Har anvendt Adobe Lightroom Classic til redigering for at få mere dybde i billedet.
Billedet er skudt på en tur til Norge i efteråret, hvor landskabet var klædt i varme, gyldne nuancer. Fotoet er taget med et Canon EOS 600D og et 18-55mm objektiv. Da kameraet er en ældre DSLR-model, fremstod det oprindelige billede relativt fladt og udvasket sammenlignet med det, man får fra nyere mirrorless-kameraer. I efterbehandlingen har mit fokus derfor været at genskabe den oprindelige varme og glød fra øjeblikket. Jeg har tilført billedet mere dybde og fremhævet kontrasten — særligt i spejlbilledet i vandet samt i samspillet mellem det klassiske røde hus og de grønne og gule efterårsfarver.
Før
Efter
Video
Min proces & tanker
Har anvendt Adobe Premiere Pro til redigering.
Videoen er med fokus på et kort format til sociale medier. Jeg har arbejdet med et fængende tempo, så videoen hurtigt fanger opmærksomheden, og valgt et lydspor, der understøtter stemningen i mobiloptagelserne.
OBS! Der er lyd på videoen
Hvad så med AI?
Min proces & tanker
AI er blevet en uundgåelig del af den digitale hverdag – et emne, der løbende debatteres i forhold til etik, kvalitet og håndværk. Jeg tilgår det med sund fornuft. Da AI er et stærkt redskab, der skaber nye muligheder, når det anvendes med omtanke og med et skarpt blik for det færdige resultat.
For at give et ærligt og gennemskueligt indblik i min arbejdsproces, har jeg valgt at vise et konkret eksempel på, hvordan jeg har brugt AI som sparringspartner under opbygningen af denne portefølje. Mit kendskab til HTML og CSS er grundlæggende, hvilket gør mig i stand til at navigere i koden og tilrette detaljerne, hvis AI'ens forslag skal justeres.
Hvorfor har jeg valgt at bruge AI?
Fordi det har effektiviseret min arbejdsproces markant. Fremfor at sidde og skrive hver enkelt linje kode fra bunden, lader jeg AI'en opbygge det grundlæggende fundament. Det frigiver tid til, at jeg i stedet kan fokusere på at finpudse, tilrette og kvalitetssikre det færdige resultat.
PROCESSEN BAG PORTEFØLJEN
Se min research, farvevalg og wireframes her
PROCESSEN BAG PORTEFØLJEN
Se min research, farvevalg og wireframes her
Starter ud med at researche
Farvevalg
Dette blev min farvepalette da den skaber et roligt udtryk, der afspejler min personlighed og samler min visuelle identitet.
Wireframes
Med disse wireframes fra Figma har jeg opbygget en base for min opsætning.